'Brugeradministration' giver dig mulighed for at se og redigere en brugers navn, aktuelle arbejdsplads, hvilke arbejdspladser brugeren har gemt i sin profil, brugerens faggruppe og at deaktivere brugeren.
Denne oversigt er også nyttig for at få et overblik over alle MyGuides-brugere, især hvis I som kunde kun benytter MyGuides.
Sådan redigerer du faggruppe og/eller arbejdsplads:
Log ind på MyMedCards CMS.
Naviger til "Brugeradministration".
Klik på blyantsikonet ud for den bruger, hvis oplysninger du vil redigere.
Under "Aktuelle arbejdsplads" kan du ændre brugerens tilknyttede arbejdsplads.
Under "Faggruppe" kan du vælge en ny faggruppe for brugeren.
Klik på "+" for at tilføje flere arbejdspladser til brugerens profil, så vedkommende nemt kan skifte mellem dem.
Ved at følge disse trin kan du effektivt administrere brugerne i MyMedCards og sikre, at oplysningerne er korrekte.
Sådan deaktiverer du en bruger
I det tilfælde hvor du har en medarbejder, der ikke længere er ansat eller ikke længere skal have adgang til MyMedCards, har du mulighed for at deaktivere brugeren.
Log ind på MyMedCards CMS.
Naviger til "Brugeradministration".
Klik på blyantsikonet ud for den bruger, hvis oplysninger du vil redigere.
Øverst i højre hjørne findes et lille symbol med en person med en skråstreg hen over
Klik på ikonet, bekræft deaktivering på det vindue, der popper op, og brugeren er deaktiveret
Ved deaktivering slettes data ikke
Selv om en bruger er deaktiveret i MyMedCards er brugeren ikke slettet. Derfor kan brugeren fortsætte sin ansættelse andet sted inden for samme kunde, uden at få nulstillet sine kort i f.eks. MySkills.

