På vores årsmøde for kommunale kunder i 2025 havde vi en seance, vi kaldte Løvens Hule. Her pitchede vores udvikler Kristoffer idéen om at forbedre feedbackfunktionen, og det var netop hans pitch, der løb med sejren. Derfor er vi ekstra glade for nu at kunne præsentere første version af den nye feedbackfunktion i CMS.
Som hidtil bliver feedback på både MyGuides- og MySkills-kort sendt på mail til de modtagere, der er angivet på den enkelte arbejdsplads.
Men fremover kan du også se og besvare feedback direkte i CMS, hvis du har rettigheder til at redigere kortet.
Se Kristoffer byde funktionen velkommen her:
Hvad er nyt?
Du kan besvare feedbacken direkte fra CMS, og afsenderen får dit svar på mail.
Når en feedback er håndteret, kan du markere den med et flueben i feedback-feltet på startsiden, så du bevarer overblikket.
Dette er kun første skridt. Vi drømmer om at bygge meget mere på, men tager det stille og roligt, så vi sikrer en funktion, der fungerer godt i praksis.
Sådan gør du:
Gå til cms.mymedcards.dk
Log ind med dine oplysninger
På startsiden finder du feltet Seneste feedback (billede 1)
Klik på "Se feedback" for at åbne en specifik feedback (billede 2)
Hvis den vedrører et specifikt kort, kan du gå direkte til kortet fra pop-up vinduet
I vinduet kan du besvare feedbacken (afsender får svar på mail) (billede 3 + 4)
Når feedbacken er håndteret, kan du på startsiden sætte flueben i feedback-feltet (billede 5)
Tak fordi I deler jeres idéer og ønsker til forbedringer og tak til jer, der var med til årsmødet og stemte på Kristoffers idé. Vi håber, denne første udgave gør arbejdet lidt lettere, mens vi stille og roligt bygger videre på funktionen.
Billede 1:
Billede 2:
Billede 3:
Billede 4:
Billede 5:





