Hos MyMedCards står vi altid til rådighed med hjælp og support ☎️ 📬
Vi har herunder samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål til WeTalk.
Booking og planlægning af samtaler
Kan jeg som leder bede medarbejderen om at booke en samtale?
På nuværende tidspunkt understøtter WeTalk ikke, at du som leder beder medarbejderen om at booke en samtale.
Vi anbefaler i stedet, at du som leder inviterer til samtalen eller får hjælp af en 'assistent'.
Hvis samtalen er planlagt frem i tid, vil medarbejderen kunne anmode om en ny tid, hvilket også sikrer, at den rette samtaleskabelon bliver koblet til samtalen.
Kan jeg booke et mødelokale eller angive en mødeplacering i systemet?
I øjeblikket er det ikke muligt at angive en placering for mødet direkte i WeTalk. Hvis du ønsker at booke et mødelokale, skal du efterfølgende gøre det i Outlook, når mødet er oprettet.
Får nye ledere adgang til tidligere samtaler?
Nej. Samtalerne forbliver fortrolige mellem de personer, der har deltaget i samtalen. Det betyder, at nye ledere ikke automatisk får adgang til tidligere samtaler.
Vi arbejder dog på en løsning, hvor det på sigt bliver muligt at give andre adgang til samtalernes indhold – men dette vil kræve godkendelse fra alle involverede parter i samtalen.
Dokumentation og referater
Skal samtaler ligge i P-sagen?
Almindelige samtaler som MUS, LUS og 1:1 samtaler skal ikke placeres i P-sagen. De kan nemt opbevares i WeTalk. Derimod skal samtaler, der har en særlig personalemæssig karakter, som for eksempel omsorgssamtaler, sygefraværssamtaler eller tjenestelige samtaler, opbevares i P-sagen.
Kan man vedhæfte filer til et samtalereferat?
I øjeblikket er det ikke muligt at vedhæfte filer til referatet direkte i systemet.
Vi arbejder dog på at implementere denne funktionalitet, så man kan vedhæfte relevante dokumenter til samtalens referat.
Hvem kan skrive referatet?
Både de samtaleansvarlige og samtaledeltagere, der deltager i samtalen, har mulighed for at skrive referat. Det er op til Jer at beslutte, hvem der skal skrive referatet– det kan både være lederen eller medarbejderen alt afhængig af, hvad der giver bedst mening for Jer.
Kan jeg lægge referater fra tidligere samtaler ind i systemet?
Desværre understøtter systemet ikke at importere eller tilføje referater fra tidligere samtaler.
Dokumenteres det, hvis en medarbejder afviser en samtale?
Ja. Hvis en samtale afvises gennem WeTalk, vil denne afvisning blive dokumenteret i systemet. Du behøver ikke at gøre noget for at sikre, at dette bliver registreret.
Forberedelse og gennemførelse af samtaler
Kan systemet hjælpe lederen med at forberede sig til samtalen?
Delvist ja. Samtaleskabelonerne kan opbygges på en måde, så lederen får et dedikeret felt, hvor de kan skrive deres forberedelser.
Obs. at disse felter altid deles med medarbejderen.
Er det nødvendigt at anvende en computer under MUS-samtaler?
Det er helt op til Jer, hvordan I ønsker at gennemføre samtalerne. Det er muligt at anvende computer under samtalerne.
Nogen vælger at vise samtaleskabelonen på en storskærm, så den ikke er i mellem deltagerne. Referatet/udviklingsplanen kan skrives løbende eller bagefter, og I beslutter sammen, hvem der er ansvarlig for at skrive det/den.
Andre udpeger en ansvarlig, som skriver referat løbende.
Nogen foretrækker slet ikke at have PC’en med under samtalen og i stedet skrive referatet bagefter.
Kan jeg printe samtalerne?
Ja, det er muligt at printe samtalerne fra WeTalk, men vær opmærksom på, at layoutet ikke er optimeret til print. Vi har valgt at designe det sådan for at sikre, at digitalt indhold håndteres bedst muligt i systemet.
