Vi ser ofte nogle virkelig smarte og kreative måder, vores kunder implementerer MyMedCards på. Det er altid inspirerende at se, hvordan folk tænker nyt og tilpasser systemet til deres egen hverdag. I kender jeres egne medarbejdere bedst og ved præcis, hvad der skal til for at skabe god energi omkring et nyt system.
For os handler en god implementering ikke kun om teknologi. Det handler også om at finde den rette tilgang, der passer til kulturen i jeres organisation. Derfor vil vi gerne dele nogle af de gode idéer og forslag, som vi har set, så I kan få lidt inspiration til, hvordan MyMedCards kan fungere lige præcis der, hvor I er.
MyMedCards-muffins til alle medarbejdere i Egedal Kommune:
Se det oprindelige opslag på LinkedIn her.
Fremstillingskort i MyGuides på Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH:
"På Ortopædkirurgisk Afdeling har vi nu brugt lang tid på at få lagt alle vores fremstillingskort i MyMedCards og få det implementeret ordentligt i afdelingen. På personalemødet gennemgik vi det en sidste gang, inden vi endelig har fået smidt mapperne ud og gået helt digitalt.
For at gøre det lidt sjovere for vores kolleger, skulle de igennem et escape room, hvor MyMedCards var omdrejningspunktet."
Se det oprindelige opslag på Instagram her.
MyMedCards-kage i Vordingborg Kommune:
For at skabe lidt ekstra motivation under implementeringen af MyGuides udloddede Vordingborg Kommune en kage til den arbejdsplads, der opnåede flest besøg på kortene i MyGuides i løbet af konkurrencen.
Se det oprindelige opslag på LinkedIn her.
80%-muffins i Odder Kommune:
I Odder Kommune fejrer de på Det Specialiserede Socialområde for voksne, at 80% af medarbejderne allerede er aktive på MyMedCards kort tid efter implementeringen.
Se det oprindelige opslag på LinkedIn her.



